Tips og triks til god pleje af din motorcykel

På denne side af vores blog, vil vi lægge forskellige tips og triks til hvordan du bedst kan pleje og vedligeholde din motorcykel. Du er meget velkommen til at kommentere på indlægene, men vi forbeholder os ret til at redigere i dit indlæg hvis vi mener du skriver noget upassende eller forkert.

Olieskift motor/gearkasse

Olieskift bør kun foretages, når motoren er gennemvarm. Påfyldningsproppen tages af så der ikke dannes undertryk, og bundproppen/erne skrues af. Den varme olie Iøber nu let ud. Lad den Iøbe ned i f.eks. en opskåren plastikdunk, der kan rumme den mængde olie, der er i motoren. Det er god økonomi at skifte oliefilter og olie samtidig. Det gamle filter tages af og et nyt monteres. Brug altid eventuelle medfølgende nye O-ringe, og montér disse korrekt, så der ikke siver olie ud mellem motorblok og oliefilter.

Når den gamle olie er Iøbet helt af, og det nye oliefilter er monteret skrues bundproppen/erne i og den nye olie påfyldes. Kontrollér oliestanden gennem glasset på siden af motoren eller på målepinden på påfyldningsproppen, hvis din motorcykel er udstyret med en sådan, efter at motoren har kørt i et par minutter.

Batteri

Batteriets syrestand kan kontrolleres ved at fjerne et sidedæksel eller sadlen. Syrestanden skal altid stå mellem øverste og nederste streg. Hvis syrestanden er for lav påfyldes destilleret vand til øverste streg. Brug aldrig almindeligt drikkevand.

ADVARSEL: Når batteriet en gang er blevet påfyldt syre må der aldrig på grund af eksplosionsfare efterfyldes med syre.

Er motorcyklen leveret med et såkaldt vedligeholdelsesfrit batteri er det ikke nødvendigt at kontrollere væskestanden eller fylde op med destilleret vand.

OBS: Er et vedligeholdelsesfrit batteri blevet afladet må det ikke oplades med en traditionel oplader, da brug af en sådan kan nedsætte batteriets levetid. Der skal i sådanne tilfælde altid benyttes en oplader, der afgiver en konstant lav ladestrøm. Bryd aldrig forseglingen på et vedligeholdelsesfrit batteri.

Pas på ikke at bøje, beskadige eller ændre ånderørets placering. Røret skal sidde godt fast på batteriet, når det monteres og åbningen må ikke være tilstoppet.

Ved vinteropbevaring afmonteres batteriet og opbevares mørkt og køligt, men frostfrit. Spændingen kontrolleres regelmæssigt og batteriet oplades, hvis det er nødvendigt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar